Vikingesmedjen

Vikingesmedjen er med rundt på diverse vikingemarkeder og smedetræf. Essen er bygget af ler med en avlsten af fedtsten. Blæsebælgen er en 2 kammerbælg, hvor jeg kan stå og holde øje med jernet i essen, samtidig med at jeg trækker i blæsebælgen.

Ambolten er baseret på nogle af fundene fra den tid. Den vejer ca. 3 kg. Den er fin til at smede det meste på. Ambolten sidder i en tung stub fra et løvtræ. Heri sidder der også et horn til ar forme rundinger hen over. Endvidere en stok mejsel til at hugge jern over med.

Kullene er selvfølgelig hjemmesvedne trækul.

Med dette setup, kan der smedes næsten alt fx. pile- og spydspidser, S-kroge, knive, økser og diverse værktøjer til de forskellige håndværkere.